Da jeg for nogle dage siden fortalte min kone, at jeg på min arbejdsplads var blevet udpeget til at deltage i et to dages leankursus, som skulle afvikles på vores arbejdsplads, sagde hun i første omgang bare ”nå”, for det ville jo ikke påvirke vores familieliv, når kurset nu skulle holdes på min arbejdsplads i arbejdstiden, så jeg ikke som så mange gange tidligere skulle være bortrejst for at deltage i et eller andet kursus.

Men lidt senere blev hun nu lidt nysgerrig og spurgte, hvad dette lean egentlig går ud på, for nok havde hun hørt udtrykket før, men hun var ikke helt sikker på, at hun til fulde forstod, hvad det går ud på.

Overflødige arbejdsgange

Så jeg forklarede hende, at det handler om at lære at skære overflødige arbejdsgange og den slags væk for at være så effektiv på arbejdspladsen som muligt. Faktisk har flere af mine kolleger gennem det seneste års tid været på lean kurser, men nu var turen altså kommet til den afdeling, hvor jeg arbejder.

Jeg opfandt til lejligheden et eksempel på, hvad det kan gå ud på. Se på vores kaffemaskine, sagde jeg til hende, den er placeret lige ved køkkenvasken og dermed vandhanen. På væggen ved siden af kaffemaskine hænger vores holder til kaffefiltre, og på hylden lige ovenover står dåsen med kaffebønner. Alt i alt betyder det, at man ikke skal gå unødige skridt eller overhovedet flytte sig for at udføre de forskellige arbejdsgange i forbindelse med brygningen af en kande kaffe, og det må vist siges at være at være et eksempel på at tilrettelægge den arbejdsgang, så den lever op til lean principperne.

Fuldbefaren allerede

Hun var da vist lidt overrasket over, hvor letforståelig min forklaring var, og hun sagde spøgefuldt, at jeg da vist ikke behøvede sådan et kursus, for jeg lød jo allerede som en fuldbefaren lean konsulent.

Nå ja, det kan der såmænd godt være noget om, for på min arbejdsplads har jeg med årene opnået et ry for at være ganske god til at tilrettelægge forskellige arbejdsgange, så de kan udføres så hurtigt og med så lidt anstrengelse som muligt, og det er nok også baggrunden for, at jeg er blevet bedt om at deltage i det lean kursus, der nu er tilrettelagt for administrationen.

Det er sådan, at ledelsen på vores virksomhed har haft meget fokus på at effektivisere arbejdsgangene i produktionen bedst muligt, og der er faktisk også investeret en hel del for at opnå det mål. Alle os i den administrative afdeling har nok haft en holdning i retning af, at det kun var i de forskellige afdelinger i produktionen, at der kunne opnås en mærkbar effektivisering ved at give medarbejderne noget lean uddannelse, men det er givetvis rigtigt set af ledelsen også at inddrage administrationen i det projekt.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at vi kan blive meget mere effektive ved at gennemtænke alle de forskellige arbejdsgange i forbindelse med arbejdet i administrationen, så jeg glæder mig faktisk meget til at gennemgå det kursus i næste uge.