For nylig flyttede vi fra den lille landsby og ind til storbyen. Det er rart. Vi kan endelig få adgang til nogle af alle de ting, vi længe har savnet. Du ved sådan noget med at gå i teateret eller til koncerter. Min mand elsker også at gå på museum. Og så er vi begge to ret glade for at shoppe. Især i boghandelen. Den slags aktiviteter har vi ikke haft så nemt ved at kunne lave i landsbyen. Det har involveret, at vi skulle planlægge det i forvejen. Sådan på den måde, at vi skulle kigge i togplaner, regne ud hvor langt tid det ville tage for os at køre ned til stationen og få købt billetter i forvejen. Nu kan vi bare gå uden for døren – og her er alt nemt at komme til. 10 minutters gang til teatre. Få minutters gang til metroen. Og efter 5 minutter i den, så er vi inde ved boghandelen.
Solgt
Vi solgte huset. Endeligt. Det var en ung familie, der købte det. De ville væk fra byen. Vi ville ind til byen. Som pensionist skal man holde sig aktiv. Men efter 35 år med at holde have, opdrage børn og savne teater og kultur besluttede vi, at haven gider vi ikke mere. Friværdien i huset giver os et tilstrækkeligt stort overskud, som vi kan bruge på kulturoplevelser, rejser og gaver til vores børn og børnebørn.
Vi købte derfor en god, lille lejlighed til os inde i byen. Og ja, det er indrømmet. Til at begynde med var det lidt svært at vænne sig til støjen fra gaderne. Og til trafikken. Men der gik kun to dage. Så var det ligesom blevet hverdag. Og de to dage, hvilke dage var det ikke? At få sat alle tingene på plads. Få hængt nogle af de flotte billeder, vi har købt igennem tiden op. Få pakket flyttekasserne ud. Jeg var faktisk lidt forbavset over at se, hvor godt vi havde formået at pakke mange af min brugskunst ind.
Masser af bobleplast
Der var metervis af bobleplast om nogle af de fine krystalkarafler. Der var poser med papir fra indpakning af diverse dimser og genstande. Og ja, det var også lidt underligt at skulle gå ned i gården med alt det flytteaffald, vores flytning havde produceret. Heldigvis er der tydelig skiltning på skraldebøtterne dernede. Så det var nemt for mig at se, hvor jeg skal putte de forskellige slags affald. Der er endog en bøtte til miljøvenligt affald. Det må være den slags affald, de bruger til at lave miljøvenlig emballage med. Tænker jeg. Ved det ikke. Men det er da logisk. Jeg læste fornylig en artikel om det med bobleplast faktisk – interessant!
Men nu er vi faldet godt til. Vores børn og børnebørn har allerede været til middag her et par gange. De er glade for, at vi solgte huset. De kan jo se, at vi har et godt liv foran os. Med oplevelser. Koncerter. Parker, hvor vi kan gå ture og nyde sommeren i. Ja, det er dejligt endelig at have ro til og mulighed for at nyde tilværelsen.
