Spring til indhold

Lav en hjemmeside

Jeg vil ikke tøve et øjeblik med at kalde WordPress for en revolution, der på utrolig vis har ændret internettet! Og det vil jeg begrunde i denne artikel – så kan du jo udfordre mig i kommentarerne, hvis du har en anden holdning. WordPress er et såkaldt CMS (Content Management System), der oprindelig var tænk som en platform til at lave weblogs på. I dag kaldes det i øvrigt en blog. Men noget skete undervejs, der sendte WordPress fra bloggingplatform til at være verdens mest benyttede CMS. Og med det kan man faktisk lave en gratis hjemmeside (man skal kun betale for hosting).

Hvorfor er WordPress så genialt?

Der er mange årsager til, at jeg kalder WordPress for genialt, og her er de væsentligste i mine øjne:

  • Det er nemt for selv nybegyndere at arbejde med
  • Ekstrem fleksibilitet i design og funktionalitet
  • Kan håndtere helt små eller gigantisk store hjemmesider lige godt
  • Kan fungere som blog/hjemmeside – eller som én af delene
  • Udvalget af plugins og WordPress temaer er enormt

Jeg vil lige uddybe den med temaer og plugins lidt. Sagen er, at der er tusinder af udviklere, der tilbyder udvidelser af enhver art til WordPress – og flertallet af disse er helt gratis. Nogle koster så lidt, hvis man vil have pro-versioner, men de fleste er faktisk 100% gratis. Det samme gælder temaer – her er der bogstavelig talt titusinder gratis at vælge mellem, men vil man have noget helt særligt, kan man købe disse for ganske små beløb.

Hvor får man tips og hjælp?

Der er et helt overflødighedshorn af tips og tricks, der kan gøre din hjemmeside bygget i WordPress endnu bedre. Mange er på engelsk, men der er heldigvis også danske hjemmesider. Den bedste af dem er nok http://www.webdesigner.dk/

Hvis du sidder med opgaven at lave en hjemmeside, og du vælger WordPress, ved du, at du ikke er alene. Og der er så mange, der gerne hjælper – nogle er gratis råd og andre skal du betale ganske lidt for.

Samlet set: WordPress slår samtlige af de såkaldte “gratis hjemmesider” med flere længder – og det er DIG, der har ejerskabet over din nye hjemmeside.