Det er pudsigt, hvordan små tilfældigheder i nogle tilfælde kan komme til at bestemme et menneskes løbebane for stort set resten af livet – i hvert fald den erhvervsaktive del af livet. Sådan har det været for mig selv.
Som ung studerende var jeg omkring 1990 på en studietur til Japan, hvor vores gruppe af studerende blandt andet var på et besøg hos bilproducenten Toyota. En rundvisning på en af deres fabrikker var i sig selv interessant nok, men selv blev jeg meget fanget af rundviserens forklaringer om, hvordan man i selve produktionsprocesserne arbejdede efter nogle helt specifikke principper, hvor begrebet ”Just in time” var det helt overordnede.
Fra Just in time til Lean
Så vidt jeg husker, blev ordet ”lean” aldrig nævnt under den rundvisning, men tilrettelæggelsen af arbejdsprocesserne var i høj præget af det princip, vi i dag kalder lean, som vel bedst kan oversættes til mager.
Jeg syntes også den gang, at hele den tankegang om at få skåret alt overflødigt fedt væk fra arbejdsgangene, var meget interessant, så derfor var det nok ikke så overraskende, at jeg efter mine studier på universitetet kastede mig ud i en egentlig leanuddannelse. Og jeg fast besluttet på, at jeg ville beskæftige mig med alle former for optimering af arbejdsprocesser i de jobs, jeg måtte få i fremtiden.
Og sådan er det også gået. Jeg har ganske vist kun haft to forskellige ansættelser ude i det pulserende erhvervsliv, men i begge firmaer stod jeg for indførelsen af lean-principperne i både produktionen og administrationen.
Min interesse for den type effektiviseringer af arbejdsprocesser blev ikke mindre med årene, og på et tidspunkt fik jeg stor lyst til at give min viden og erfaringer videre til andre med den bagtanke at få udbredt denne måde at styre produktion og andre arbejdsgange så effektivt som muligt.
Da jeg fik chancen, valgte jeg at takke ja til et tilbud om at blive lejlighedsvis underviser i en kursusvirksomhed, der som noget nyt havde indført et leankursus i deres kursusprogram. Fra starten var det kun en enkelt dag om ugen, jeg underviste på det kursus, men der gik ikke ret lang tid, før kurserne blev meget efterspurgt, og virksomheden valgte at oprette flere kurser.
Kurser blev populære
De blev til stadighed mere populære, og der gik ikke ret lang tid, før jeg pludselig var fuldtidsbeskæftiget som underviser på den type kurser. I det første par år var der udelukkende tale om kurser af få dages varighed, men på mit forslag valgte vores virksomhed at etablere en grundigere og længerevarende leanuddannelse, så kursisterne kunne blive klædt godt på til at stå i spidsen for at indføre leanprincipperne i de virksomheder, hvor de var beskæftiget.
Selv har jeg haft det rigtig godt med at undervise i disse principper, og jeg har også været godt tilfreds med, at jeg hele tiden har kunnet bevare følingen med verden udenfor undervisningen.
Jeg har nemlig i mange situationer fungeret som konsulent for virksomheder, der har kastet sig ud i processen med at indføre lean-principperne i deres produktion og som har følt behov for lidt konsulentbistand til at gennemføre planerne. Det kan jeg, fordi jeg blev specialist i Lean – se her: https://leanakademiet.dk/kurser/lean-specialist-black-belt/