Spring til indhold

Måske iLOQ låsesystem

Så er vi endelig kommet godt i gang på universitetet. Endelig. Forelæsninger sker som for 2 år siden. Vi har masker med os, men mange af os bruger dem faktisk ikke. Det er ikke længere obligatorisk at bruge maske, når vi er til forelæsning. Det er jeg altså glad for. Den der maske har virkeligt været en pestilens for mig. Min hud i ansigtet kan åbenbart ikke tåle det der materiale, maskerne er lavet af. Det klør omkring næsen og ørene og på kinderne, når jeg bruger dem. (Jeg er ikke fan af de der bomuldsmasker, som man kan vaske. Tror simpelthen ikke på, at folk har vasket dem ved 60 grader!)

Slut med masker

Så jeg er glad for, at vi ikke skal bruge masker længere. Men det er ikke den eneste grund til, at jeg er glad. Jeg har endelig fundet en bolig, hvor jeg kan bo i længere tid end blot 3 måneder. Det er ikke den bedste bolig. Men den er god nok. Jeg lejer et stort værelse med et lille anneks til. I annekset er der indrettet et minikøkken og et bad og toilet. Det er hos en ældre enlig kvinde. Værelset er i et stort gammelt hus ude på Frederiksberg, og jeg må bruge hendes have så meget, jeg vil. Huslejen er lidt pebret, men hun forklarede mig grundene til det.

Elregningen

Bl.a. at der vil være højere elektricitets- og varmeregninger. Og jeg har fri adgang til vaskemaskine og tørretumbler nede i kælderen. Lige da jeg flyttede ind, var hun sådan lidt på vagt. Gik hele tiden og rumsterede med et eller andet i nærheden af, hvor jeg gik med mine ting. Lidt irriterende. Men på et tidspunkt sagde hun, at hun undrede sig over, at jeg ikke har ringet efter hendes låsesmed på Frederiksberg, sådan som hun havde fortalt mig, at jeg skulle. Hun fortalte mig, at hun gerne ser, at jeg har min egen nøgle til værelset og annekset, og at hun gerne tilbyder at gemme en ekstranøgle, hvis det skulle ske, at jeg glemmer min egen. Det undrede mig lidt. Men hun fortalte mig, at hun for nogle år siden var blevet anklaget for at bryde ind i værelset, imens lejeren, der boede der dengang, var ude af huset. Hun havde ikke brudt ind. Hun var tværtimod blevet slået ret grimt af en indbrudstyv.

Hvad med et låsesystem?

Min reaktion var naturligvis at love hende at ringe til låsesmeden og få sat en ny lås i døren til værelset. Måske skal vi have set på et låsesystem som iLoq for eksempel?

Nu har jeg så lært hende bedre at kende. Det er faktisk en sød gammel dame. Lidt kulret – eller excentrisk – kan man sige. Hun har ikke økonomiske problemer. Det er ikke grunden til, at hun lejer værelset ud. Nej, hun er glad for at snakke med andre mennesker, og kan lide at høre om, hvad unge mennesker oplever i dag. Vi taler tit sammen. Bare 5 minutter, så er hun glad. Hun holder tit fest for sine gamle venner. De kommer. Hører jazz, ryger cigarer og drikker drinks. Det er ret sjovt at høre på, når jeg sidder med en opgave lørdag aften.