Pasning af telefon

For en måned siden begyndte jeg på mit nye arbejde. Det er et studiejob, så jeg arbejder ikke på fuld tid. Det er i et kundecenter, og jeg er ansat til at lave telefonpasning. Og det er faktisk en kunst at kunne gøre det godt. Jeg har altid tænkt, at det er et nemt job. Men jeg kan godt lige love dig, at det er det ikke. Man skal have en del is i maven. Samtidigt skal man holde hovedet koldt. Det er til at forstå. En utilfreds kunde taler jo ikke personligt til én, selvom det kan lyde sådan. Det skal man lære at huske. Og det lærer man faktisk ret hurtigt.

Altid være positiv

Men det, som kan være svært at lære, er hele tiden at være positiv og have humoren med sig. Det hjælper altid, hvis man har en utilfreds kunde i telefonen, hvis man er sød og venlig. Samtidigt skal man også kunne stille de rigtige spørgsmål, så man kan få alle facetter belyst og finde frem til en tilfredsstillende løsning. Det har været lidt svært for mig at lære det.

Nogle af mine kollegaer har givet mig nogle små tips, og det har hjulpet meget. Sådan noget med, at man godt må indrømme, at man ikke lige kan svare på et bestemt spørgsmål og derfor vil undersøge det og vende tilbage til kunden. Jeg har altid selv troet, at man skulle kunne svare på alle spørgsmål. Men det er der jo ikke nogen, der kan. Og det er bedre at være ærlig og sige, at man ikke har tilstrækkelig viden om det eller det, og så undersøge tingene og vende tilbage til kunden med korrekte oplysninger.

Nu her efter en måned går det bedre med at håndtere telefonpasningen. Jeg får da også ros af mine kollegaer. Vi er et godt team, og jeg bliver gladere og gladere for mit lille job.