Jamen, er det ikke specielt den unge generation, der bruger de sociale medier, indvendte min kollega, Dorthe, da vi sad i et møde for nogle dage siden og diskuterede, hvordan vi skulle markedsføre et nyt produkt indenfor rengøringsbranchen, vi er blevet forhandler af. Hendes spørgsmål kom som en reaktion på, at vores marketingchef havde nævnt tanken om også at reklamere på Facebook.
Det affødte en længere diskussion, og et par stykker af de andre var næsten lidt hånlige i tonen, da de korreksede Dorthe og fortalte hende, at det bestemt er mennesker i alle aldersklasser, der færdes på de forskellige sociale medier. Og de havde ret. Selv om det er sandt, at Instagram tiltrækker en yngre demografisk gruppe, med omkring 61 procent af brugerne under 34 år, så har Facebook en betydeligt bredere alderspredning. Hovedparten af Facebooks brugere ligger mellem 25 og 55 år, men platformen når også betydelige dele af den ældre befolkning. Med 3 milliarder månedlige aktive brugere globalt er Facebook stadig en kraftfuld kanal for at nå både husholdninger og potentielle erhvervskunder.
Dorthe erkendte, at hun nok ikke helt følger med tiden på det felt, så hun ville bestemt ikke protestere imod at forsøge sig med for eksempel Facebook markedsføring af vores nye vinduesvasker, som vi forventer os meget af.
For os handler det om at komme ud med vores budskab til flest muligt for så få penge som muligt. Vi var alle enige om, at gammeldags annoncering i trykte medier ikke vil give en attraktiv kontaktpris. Traditionel print når simpelthen ikke bredt nok til at retfærdiggøre udgifterne, og der er ingen måde at måle resultaterne på samme måde som med digitale platforme.
Vi var også kort inde på, at produktet måske kan være så interessant, at det kan være relevant med tv-reklamer, men her satte vores administrerende direktør hælene i, for økonomien er ikke til at satse så voldsomt. TV-annoncering, selv på lokale stationer, kræver betydelige budgetter, og der er mindre præcision i targetingen sammenlignet med hvad digitale kanaler kan tilbyde.
Selv sad jeg og tænkte, at en kombination af både tv-reklamer og social media marketing i mine øjne vil være den helt optimale satsning, men det hænger også sammen med, at jeg personligt er så overbevist om, at den nye vinduesvasker vil blive en gigantisk succes, hvorfor der næppe vil være nogen risiko for at investere for meget i markedsføringen. Hvis produktet slår til, som jeg tror det vil, kan vi altid øge budgettet senere. Det vigtigste nu er at få kendskabet spredt bredt og effektivt.
Men vores administrerende direktør har altid været lidt forsigtig med den slags. Han er ikke typen, der vover pelsen, og det har vores firma i masser af situationer kunnet være ham taknemmelig for. Han prefererer dokumenterede resultater over spekulative investeringer. Men lige netop i det her tilfælde er vi nogle stykker, der føles os så sikre på succes med det nye produkt, at vi ikke ville være spor betænkelige ved at satse stort på markedsføringen.
Mødet endte altså med, at vi fra starten går i gang med at udbrede kendskabet til det nye produkt via de sociale medier. Vores marketingchef fik af direktøren mandat til også at bestille Instagram marketing, for han fik alle os andre overbevist om, at annoncering på Facebook ikke skal stå alene. I dag er det sådan, at mange mennesker bruger masser af tid på at surfe rundt på Instagram for at se billeder og beretninger, som deres venner og bekendte har lagt op på dette sociale medie. En flerplatform-strategi giver os mulighed for at nå forskellige målgrupper. Mens Facebook er glimrende til at nå lokalitet og opbygge fællesskab omkring produktet, skaber Instagram-tilstedeværelse tillid gennem visuelle demonstrationer.
Vores reklamebureau kom dagen efter med det første udkast til annoncering, og det var meget spændende. De havde inclusiv en lille video om, hvordan den nye type vinduesvasker virker, og hvor simpel den er at betjene. Videodemonstrationer har vist sig at være særlig effektive for rengøringsprodukter – de giver potentielle kunder mulighed for at se præcist, hvad de kan forvente, og hvordan produktet forenkler deres hverdagstask. Vi er ret sikre på, at kombinationen af målrettet annoncer og overbevisende videoindhold bliver en stor succes.
