Jeg har svedige hænder. Jeg kan mærke svedperlerne trille ned ad min ryg. Mit hjerte banker, som om at det er ved at blive sprængt i tusind små stumper. Jeg er bange. Jeg har haft mareridt igen i nat. Faktisk så sover jeg meget lidt. Måske 2 eller 3 timer i døgnet. Jeg har angst. Jeg ved ikke for hvad. Men jeg ved, at jeg har brug for hjælp. Nu. Jeg har oplevet det før. Jeg vågner kl. 4 om morgenen med den samme følelse. Angst.
Finde en psykoterapeut
Jeg lover mig selv gang på gang at finde en psykoterapeut i København, som kan hjælpe mig med at komme videre i mit liv. Det er jo ødelæggende for mig. Både fysisk og psykisk. At man kun sover i få timer i døgnet, er helt unormalt. Men det er min situation. Jeg kan slet ikke sove. Og jeg nægter at tage sovepiller. Aldrig i mit liv har jeg taget medicin. Jeg skal ikke til at starte på det nu. Og slet ikke med sovepiller. En hovedpinepille kunne måske gå an. Men det er altså at overskride min grænse meget. Hvorfor jeg ikke kan sove, ved jeg simpelthen ikke. Jeg tror, det er en form for stress.Jeg har virkelig brug for hjælp!
Frygtelige drømme
Jeg kan bare ikke forstå, at jeg også har de her forfærdelige drømme. Jeg drømmer, at jeg dør, men stadigvæk er levende. Det er uhyggeligt. Jeg begynder ganske langsomt at tro, at der er noget, som slår klik i min hjerne. Er jeg ved at blive skør? Eller er det en normal reaktion på det, som jeg har været ud for?
Det var jo en meget traumatisk oplevelse, det der med ulykken. Jeg kunne være blevet slået ihjel. Jeg er i live. Hvorfor var det ikke mig, der blev slået ihjel, da den modgående bilist kørte ind i min bil?
