Nu er vi hele familien for alvor begyndt at glæde os til den kommende sommerferie, hvor vi har valgt at prøve noget helt nyt. Vi skal nemlig holde tre ugers ferie på Sardinien, hvor vi aldrig tidligere har holdt ferie.

Vi har fundet på det nye feriemål, fordi jeg sidste efterår var på en kort arbejdsrejse til den store, italienske ø i Middelhavet. Selv om jeg kun opholdt mig på Sardinien i halvandet døgn, faldt jeg pladask for den naturskønne ø og de dejlige strande. Og jeg tænkte lidt over, om det ville være overkommeligt at tage til øen på en ferie med hele familien, altså to voksne og to børn.

Det undersøgte min kone og jeg, da jeg var kommet hjem fra den arbejdsrejse, for hun var helt med på ideen. Vi har gennem mange år hver sommer lejet os ind i en feriebolig i Italien, og vi plejer altid at finde frem til den rigtige destination ved at søge på nettet.

Feriehuse på Sardinien

Så det var ikke en ny situation for os at lede efter feriehuse på Sardinien, og der var heller ingen problemer med at finde huse, der både har en god beliggenhed og er til at komme til for penge.

Men vi skulle også lige finde ud af, hvordan vi kan komme til Sardinien med bilen, og det blev til lidt af et regnestykke. Der går en del færger fra det italienske fastland til Sardinien, men jo længere tid, man skal sejle, jo dyrere er det selvfølgelig også.

Vi endte med at vælge en færge fra Genova i Norditalien til Olbia på Sardinien. Den forbindelse er langt fra den billigste, men hvis vi skulle slippe billigere for færgebilletten, skulle vi køre meget længere sydpå i Italien, så min udregning sagde mig, at det sammenlagt nok ville gå nogenlunde lige op.

Toscana

Det kræver noget mere planlægning end vi har været vant til i forbindelse med vores ferier i Italien. De fleste år har vi lejet feriehuse i Toscana, og så kører man jo bare direkte hjemmefra til feriestedet. Vi plejer ikke at booke hotelværelser til overnatninger undervejs på forhånd, for det er vores erfaring, at der ikke er problemer med at finde ledige værelser til de nødvendige overnatninger.

Da vi først havde besluttet os for færgeforbindelsen fra Genova, gjaldt det bare om at vælge den helt rigtige feriebolig på Sardinien. Da vi søgte efter den, var vi faktisk lidt heldige, for det iste sig, at et italiensk firma, som vi har benyttet et par gange tidligere, når vi har skullet leje feriehus i Italien, også står for udlejningen af forskellige typer af ferieboliger på Sardinien. Og det firma har vi gode erfaringer med, idet alt har været i perfekt orden i forbindelse med vores tidligere lejemål gennem det firma. Da firmaet samtidig havde et meget velbeliggende hus knap 30 kilometer fra Olbia, var det et oplagt valg for os.

Alt i alt må jeg nok erkende, at vores kommende sommerferie bliver noget dyrere, end vi er vant til, men jeg forventer også en meget oplevelsesrig ferie. Og heldigvis benytter vi You-Go, der har styr på alt, der har med Italien at gøre!