Gevinst ved efterskoler

Jeg læste en meget interessant artikel for nogle uger siden. Det var vistnok lige, inden skolerne startede igen – her efter sommerferien. Artiklen nævnte noget om, at efterskolerne får flere elever i år, end de hidtil har haft nogensinde. Jeg mener at kunne huske, at den nævnte, at efterskolernes forening har oplyst, at der er tale om stigning i antallet af elever på ca. 10%. Det er ret meget.

Helt forståeligt

Faktisk kan jeg godt forstå, hvorfor mange unge, der skal i 9. eller 10. klasse, vælger at tage på efterskole. Dels har det noget at gøre med, at man i den alder ofte er ret træt af bøgerne og i det hele taget er i personlig omvæltning: Det der med jævnaldrende af det modsatte køn bliver lige pludseligt meget interessant. Tankerne om fremtiden kan være skræmmende, og man vælger måske derfor at koncentrere sig om noget, man ved, man er god til og har stor interesse for. Men alligevel: En stigning på 10% er ret kraftig.

Min datter er på Fyn

Min egen datter er en af dem, der også har valgt at komme på efterskole i år. Hun går nu på en efterskole på Fyn, hvor hun beskæftiger sig med design og sport. Hendes to store lidenskaber. Og hun fortæller os om, hvor godt hun har det.
Men artiklen, som jeg læste talte ikke kun om at stigningen skyldes de problemer, som unge generelt har. Den nævnte noget interessant: De unge vil have et rigt socialt liv, og det får de nemmere på en efterskole, hvor de møder kammerater med samme interesser som de selv, har. Det, synes jeg, er en interessant vinkel. Dels fortæller det mig, at de unge ved, hvad der er godt for dem. De ved, hvad de vil. De store beslutninger skal nok blive taget på det rigtige tidspunkt.

Lockdown har været hård

Det fortæller mig, dog også, at mange unge virkeligt har lidt under lockdown af skolerne her med den her pandemi. Det der med at sidde derhjemme og få undervisning via computerne har ikke været problemet, sådan som vi har fået at vide. Nej, problemet har været, at de ikke har kunnet være sammen – sådan ansigt til ansigt. De har ikke haft den direkte kontakt, som de har brug for. Fx bare det at kunne grine sammen over noget, som en klassekammerat gør eller siger. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi tænker på de problemer, som de unge viser os, de har haft. De skal ikke fratages mulighederne for at være sammen. Selvom vi er godt i gang med at få vaccineret folk her i landet, så er der stadigvæk en lille frygt for, at en skole må lukke. Måske fordi smitten er for stor i kommunen, hvor skolen ligger. Og det er altså ikke godt for dem, der går på den skole.

Egentlig så tror jeg, at vi skal lægge hele skolesystemet om. Måske satse på flere efterskoler, så flere unge kan få lov til at udvikle sig i fred og ro. Jeg ved det ikke. Men jeg tror, der er noget, vi skal lære og handle efter her.