Spring til indhold

Fra Toyota til Danmark

Det er pudsigt, hvordan små tilfældigheder i nogle tilfælde kan komme til at bestemme et menneskes løbebane for stort set resten af livet – i hvert fald den erhvervsaktive del af livet. Sådan har det været for mig selv.

Som ung studerende var jeg omkring 1990 på en studietur til Japan, hvor vores gruppe af studerende blandt andet var på et besøg hos bilproducenten Toyota. En rundvisning på en af deres fabrikker var i sig selv interessant nok, men jeg blev særlig fanget af rundviserens forklaringer om de helt specifikke principper, som drev produktionsprocesserne. Det centrale begreb var “Just in time” – en datidig tilrettelæggelse af arbejdet, som skulle sikre, at materialer og komponenter kun blev fremstillet eller tilført præcis når der var brug for dem. Det virkede på mig ikke bare som en praktisk idé, men som en helt fundamental anden måde at tænke produktion på.

Fra Just in time til Lean

Så vidt jeg husker, blev ordet “lean” aldrig nævnt under den rundvisning. Men tilrettelæggelsen af arbejdsprocesserne var helt gennemtrængt af det princip, vi i dag kalder lean – bedst oversat til “mager” eller “slank” produktion. Essensen var det samme: fjern alt overflødigt, alt der ikke skaber værdi for kunden, og gør arbejdsgangene så effektive som muligt.

Det var ikke bare teorien, der fængslede mig. Det var den systematiske, næsten filosofiske tilgang til at rationalisere arbejdet uden at gøre det mekanisk eller menneskefjendsk. Tanken om at få skåret alt fedt væk fra produktionen, samtidig med at man respekterede og involverede arbejderne i forbedringerne – det virkede både fornuftigt og inspirerende. Så da jeg efter mine universitetsstudier fikk mulighed for at tage en egentlig leanuddannelse, tog jeg springet uden tøven.

Jeg satte mig selv det mål at specialisere mig i optimering af arbejdsprocesser – ikke blot i produktion, men også i administrative funktioner. Og sådan skulle det også gå.

Fra praksis til undervisning

I min første erhvervstid havde jeg kun to ansættelser, men i begge selskaber stod jeg for indførelsen af lean-principperne. Det gav mig både praktisk erfaring med de udfordringer, som ligger i at ændre måder at arbejde på, og indsigt i, hvor stor en forskel det kunne gøre for virksomhedernes økonomiske resultater og arbejdsmiljø.

Min interesse for denne type effektiviseringer blev ikke mindre med årene. Tværtimod voksede ønske om at give min viden og erfaringer videre til andre, så lean-måden at styre produktion og arbejdsgange kunne få mere udbredelse. Da jeg fik chancen til at blive lejlighedsvis underviser i en kursusvirksomhed, som netop havde indført et leankursus i deres program, skrev jeg ja under med det samme.

Fra starten var det kun en enkelt dag om ugen. Men der gik ikke ret lang tid, før efterspørgslen efter kurserne steg markant. Virksomheden valgte at oprette flere parallel-kursushold, og snart var jeg fuldt optaget som underviser.

Kurserne blev populære

I de første år tilbød vi primært korte kurser på nogle få dages varighed. Men det blev hurtigt klart, at der var behov for noget mere grundigt. På mit forslag etablerede virksomheden derfor et længerevarende leanuddannelse, hvor kursister blev klædt ordentligt på til at fungere som lean-drivere og leder af implementeringsprojekter i deres egne organisationer.

Jeg har haft det virkelig godt med at arbejde med undervisning i disse principper. En del af det, som gør det meningsfuldt, er at jeg hele tiden har kunnet bevare forbindelsen til praksis og til virkeligheden uden for klasseværelset.

Jeg har fungeret som konsulent for talrige virksomheder, som har kastet sig ud i implementering af lean-principperne og følt behov for ekstern bistand under processen. Denne dobbeltrolle – både underviser og praktiker – holder kunnskaben frisk og sikrer, at det jeg formidler, ikke bliver til tomme teorier, men til vejledning som virkelig virker. Det kan jeg gøre, fordi jeg blev specialist i Lean – se her: https://leanakademiet.dk/kurser/lean-specialist-black-belt/