Spring til indhold

Rygning og dine øjne

Jeg sad netop og googlede noget om, hvordan man kunne forbedre sit syn og faldt over noget, der hedder våd AMD og tør AMD. AMD står for “Aldersrelateret Macula Degeneration”, som betyder en tilbagegang af nethindens centrum. Det gør, at det påvirker synscellerne, og man får nedsat syn. Det er noget, man kan få en øjenoperation for, men der er også noget, man selv kan gøre for ikke at komme i risikozonen – og det er at holde op med at ryge.

Artiklens overskrifter

Rygning er skadeligt for alle organer i din krop – også for øjnene. Vi kender alle sammen til hjertesygdomme og kræft i forbindelse med rygning, men øjenproblemer er også en af dem – for eksempel grå stær. Rygere har en højere risiko for at udvikle grå stær sammenlignet med ikke rygere. Faktisk har undersøgelser vist, at mennesker, der ryger, fordobler deres risiko for at udvikle grå stær, og risikoen forøges jo mere du ryger. Rygere TREDOBLER deres risiko for AMD sammenlignet med mennesker, der ikke ryger.

Tobaksrøg

Tobaksrøg er kendt for også at irritere øjnene – også for ikke rygere – og særligt for folk, der bruger kontaktlinser. Syndromet tørre øjne er, at der er ikke nok væske ved øjet, og det kan give problemer. Det kan give kløe og røde øjne, og der er dobbelt risiko for dette for rygere.

Mødre, der ryger mens de er gravide, kan også overføre skadelige stoffer til moderkagen, og disse kan øge risikoen for øjensygdomme hos børn. Der er også risiko for en for tidlig fødsel hos rygere, og børn, der er født for tidligt, har en større risiko for øjenproblemerne.

Så har du SET lyset? Rygning skader også dine øjne, og det er aldrig for sent at holde op. Der er mange tilbud om rygestop – også online.

Det er faktisk en god ide at holde op med at ryge af mange andre årsager end blot dine øjne og dit syn. For eksempel får du også rynker ad Pommern til, når du ryger, dine tænder misfarves og du lugter som et gammelt surt askebæger! Hvis intet af det hjælper: Tænk på økonomien!

Rygning og penge

Hvis du ryger for 40 kroner om dagen, er det 14.600 kroner om året. Det er en pæn sjat penge, ikke? Nok til at holde for eksempel en dejlig ferie sydpå hvert år – og så skal du ikke ud at låne penge til en ferie!