Spring til indhold

Vi vil rejse igen

Åh, det har været nogle dejlige dage. Vi har grinet. Vi har hygget. Vi har spist for meget mad. Og vi har selvfølgelig skypet med alle dem, som vi ikke har kunnet tilbringe dagene sammen med: Mine forældre. Min mands bror og hans familie. Og vi har lagt planer. For det kommende år. Det har været ret sjovt. Det er jo sådan, at de fleste af os har nytårsforsæt, som vi aldrig overholder. Fx sådan noget med at tabe sig. Eller skrue ned for sukker og slik.

Vi vil på ferie

Men det er slet ikke vores nytårsforsæt i år. Nej. Vi – hele familien – har et fælles nytårsforsæt, som vi håber, bliver til noget. Og som vi håber, vi kan støtte hinanden i at nå. Vi vil nemlig på ferie til sommer. I Spanien. Vi har sat sådan en slagplan op for at nå vores mål: Mindst én gang om ugen skal vores ældste datter på nettet. Hun skal lede efter flybilletter til Malaga. Og hvis hun finder billige flybilletter dertil, så skal hun give os besked med det samme, så vi kan nå at booke dem, inden de bliver solgt.

Vi lever for vores rejser

Vores ældste søn skal også på nettet mindst en gang om ugen. For at finde bolig til os i den tid, som vores datter har fundet rejser til os. Og er der en et tidspunkt, hvor tingene går op i en højere enhed mht. priser og tidspunkter, så slår vi til. Vi køber billetterne. Vi krydser af i kalenderen. Og vi tager helt sikkert afsted. Indtil videre ser det ud, som om at de billigste flybilletter vil sende os ned på den ferie, vi ikke fik i år, i begyndelsen af sommeren 2021. Det bliver skønt at kunne komme ud at rejse igen. Så, ja, det er vores eneste nytårsforsæt. Og vi vil holde det. Vi elsker jo at komme afsted på rejser – næsten uanset hvor de går hen.