Jeg er ved at bage lagkage. Helt fra bunden af. Du ved det: Hjemmelavede lagkagebunde er bare det lækreste. Jeg har planlagt, at lagkagen skal bygges op i en form som en lille guitar. Og den skal fyldes med cremer i forskellige, pink og lilla farver. Der skal bruges friske bær til cremerne. Og så skal der massevis af pynt og flødeskum på. Han elsker lagkage. Min dreng. Han fylder 5, og han glæder sig til sin fødselsdag. Han ved, at han får gaver, og at alle er søde mod ham.
Kagen
Egentlig tror jeg, at han gerne så, at kagen bliver fyldt med lakrids og chokolade. Men jeg har også en datter, der er lidt ældre. Og hun insisterede på farverne i lilla og pink. Og i virkeligheden er min søn nok ligeglad. Så længe der er massevis af slik.
Fødselsdagsfesten skal holdes på fredag. Og jeg har travlt. Det er ikke nemt at forme lagkagebundedej som guitarer. Men det er hans yndlingsinstrument. Og kagen skal naturligvis gøre stort indtryk. Ikke kun på ham. Sandelig også på vores gæster. Min bror kommer sammen med sin familie, og så kommer min drengs bedste ven. Sammen med sine forældre. Vi ser dem tit og kommer godt ud af det med hinanden. Også selvom vi er meget forskellige.
Ønskelisten
Jeg har sendt dem min søns ønskeseddel med mail til alle, der kommer. Men jeg er alvorligt bange for, at de kommer med alle de ting, som jeg har skrevet på hans seddel: Nye bukser til børnehaven, mundbind i børnestørrelse og farveblyanter. Jeg ved, at min dreng gerne vil have en guitar i fødselsdagsgave. Men det er vist lidt for tidligt endnu. Altså hvis man vil give ham noget ordentligt. Man kan sagtens købe en guitar til børn i en legetøjsbutik, men så er den i så dårlig kvalitet, at barnet bliver skræmt langt væk fra at lære at spille på den. Det vil jeg ikke risikere.
Jeg vil gerne have, at han skal have en ordentlig børneguitar, som han kan lege med. Og lytte til. Det gør sådan set ikke noget, at den ikke er stemt. Bare det, at han får fornemmelse for klangen, vil være tilstrækkeligt til at begynde med. Senere hen kan vi så begynde at stemme guitaren, så han kan lave fine lyde. Og lige så stille få fornemmelse for at bruge sine fingre til at sætte akkorderne.
Tænker Danguitar har den
Men det er ikke helt nemt at finde en billig børneguitar. Jeg har ledt på forskellige sites. ”Køb – salg – børneguitar”. Jeg fandt faktisk én rigtig god en på et auktionssite. Desværre var den allerede solgt. Så jeg må lede videre. Jeg skal nok finde én. Det er bare et spørgsmål om tid. I mere end én betydning. Det er nemlig også et spørgsmål om, at jeg skal finde tid til at lede. Det er ikke nemt, når man er mor til 3 børn, har en karriere og en lagkagebund i ovnen. Og en plan om en god fødselsdagsfest for den yngste i familien. Så hvis min søns ven kommer med en billig børneguitar fra en legetøjsforretning, så er det ok.