Nu skal jeg ikke sidde her og lege kloge Åge. Men jeg synes at kunne se, at der er en ny mode inde i musikkens verden. I meget gamle dage var det moderne og fint, hvis man lærte at spille klaver. Sådan er det stadigvæk i nogle hjem. Der blev investeret i klaverer, nodehæfter og private musiklærere. Senere skiftede det til, at alle skulle lære at spille på guitar. Alle havde mindst en akustisk spansk guitar stående i deres hjem. Helst på et fint stativ. Lærte vi at spille på den? Måske. Måske ikke.
Ukulelen er moderne
I dag er der så en ny mode: Alle vil lære at spille på ukulele. Og det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg er selv en af dem – også selvom jeg også fik klaverundervisning som helt lille. Også selvom jeg gik til guitarundervisning og ikke fik ret meget ud af det. Med en ukulele i min favn har jeg dog mulighed for at lære at spille glad musik. Skøn musik. Og det er det det handler om – for mig.
Det er jo sådan, at en ukulele får mig til at mindes rejserne rundt på jorden, som jeg har foretaget. Jeg kommer til at tænke på eksotiske øer med hvide strande og palmer. Hawaii og blomster. Portugal med sardiner og fado – og andre steder, hvor musikken altid har været meget speciel og fremherskende i de lokale kulturer. Ok, du kan så spørge om, hvorfor jeg foretrækker en ukulele frem for en bouzouki eller en banjo.
Ukuleler er ikke dyre
Svaret er meget simpelt: Det er nemt at lære at spille på ukulele – og de er billige at købe. Det er sjovt. Jeg kan ikke håndtere en bouzouki eller en banjo. Det er instrumenter, der kræver en del tålmodighed og fingernemhed. Med mine pølsefingre har jeg simpelthen ikke muligheden for at kunne spille på hverken banjo eller bouzouki. En ukulele – selvom den er lille, og det kan se lidt akavet ud med mine pølsefingre, giver mig, dog mulighed for at få lov til at lave musik, som jeg kan glæde mig over. Den er nem at håndtere. Har ikke så mange strenge. Og så findes der altså mange muligheder for at finde et kursus, der ikke koster så mange penge, som kan lære mig at spille gode melodier på ukulelen.
God at socialisere med
Det bedste ved en ukulele er dog, at det er et instrument, som giver anledning til samtale. Jeg kan fx sidde på en bænk og have min ukulele i sin taske ved siden af mig. Der vil så komme et menneske, som spørger, om det er en lille violin. Jeg fortæller så, at det er en ukulele og hvad det er. Og så går samtalen. Når jeg så stolt, tager den frem, bliver min samtalepartner altid overrasket. Min ukulele er nemlig rød og hvid. Den ligner Dannebrog. Og det giver så flere emner at tale om. Så det er ikke kun glæden over musikken, jeg får fra min ukulele. Jeg får sjove samtaler med mennesker, jeg ellers ikke ville tale med. Nogle af dem bliver senere hen til gode venner. Hvad man dog ikke kan få fra et billigt, lille instrument. Det er utroligt.
